Situationen er som følger: jeg står på et værtshus med nogle kammerater. Vi er meget fulde og højlydte. To ganske kønne piger, der tilsyneladende synes vi er morsomme, kommer over til os. Den ene af dem vise interesse i mig, og læner sig tæt ind mod mig. Ordvekslingen fungerer ganske fint de første to-tre sætninger, men så går det galt.
Det er sket før, men den afgørende forskel var at denne gang kunne jeg se hvad der gik galt, og forstå hvorfor, samtidig med det skete. Da det gik op for mig at der var en attraktiv pige der viste tegn på interesse i mig, og jeg endda talte med hende, begyndte jeg at tænke noget i retning af: “Ikke nu! Jeg kom bare for at få en øl med vennerne – jeg kan ikke tage stilling til den slags nu!”
Dette bevirkede naturligvis at jeg blev fraværende, og fik et negativt og afvisende kropssprog, uden egentlig at ville det. Følgelig vendte pigen sin opmærksomhed andre steder hen.
Det interessante ved denne situation er at den skiller sig ud fra andre, hvor piger har mistet interesse for mig. Før i tiden gik jeg bare i stå, og havde pausesignal i hovedet. Denne gang fik jeg faktisk noget ud af det, som jeg kunne bruge til noget, nemlig at jeg ikke følte jeg havde energien og overskudet til at forholde mig til situationen.
Indtil da, og også efterfølgende, havde jeg for øvrigt haft en ganske god og morsom aften, hvor jeg var meget mere udadvendt end jeg plejede, og bare lod munden løbe – hvilket jeg ellers havde problemer med. Jeg kunne sige det værste lort til alle mulige folk den aften – bare ikke til hende, der viste interesse i mig. Hvorfor er det sådan?
Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg er bange for piger, der viser interesse. Det går imod et destruktivt, men alligevel fast indlejret tankemønster jeg har, om at jeg hverken kan eller må have noget med piger at gøre, der går ud over ren platonisk venskabelighed. Det er aldeles vanvittigt at blande glæden og tilfredsstillelsen ved at en sød pige læner sig ind mod en med en følelse af frygt og ubehag, men sådan tænker jeg desværre.
Nu handler det altså om at ændre denne måde at tænke på – det bliver interessant at finde ud af hvordan man gør det.
