Her er situationen: jeg er i byen, har det rigtigt godt, får talt med en tre-fire piger uden at være nervøs overhovedet. Fra min side ser det ud til at gå godt: de griner af mine vittigheder og ser ud til at have det godt i mit selskab. Særligt en af dem var lovende: vi var enige om en hel del ting, hun virkede ligefrem begejstret, og jeg endte endda med at sidde med armen rundt om hende.
Og så går det alligevel galt. Pludselig er det som om en kontakt oppe i hovedet på dem bliver slukket, og de går deres vej. Hvad fanden foregår der? Hvis de syntes tingene bevægede sig i den forkerte retning kunne de da godt lige give nogen signaler på forhånd, så man havde mulighed for at rette op på det i tide, i stedet for at spille interesserede og forvente jeg skulle kunne læse deres tanker.
Hmm… det var nu alligevel rart at sidde med armen omkring hende den sidste pige. Det er ynkeligt, men det var sommerens toppunkt hvad angår kvindeligt selskab.
1 Kommentar indtil nu
Skriv en kommentar
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Hold da kæft hvor jeg bare kender din situation. Jeg har også flere gange fået det hele serveret på et sølvfad, men kan bare ikke trække fisken i land.
Jeg har som dig ikke haft en kæreste eller erfaringer seksuelt. Kun lidt snaven osv. Er 21 og bliver snart 22.
Du kan trøste dig med at du ikke er alene. Men vi to må fandeme til at tage os sammen. Jeg er megatræt af at være ham der uden erfaringer. Selvom jeg er udadvendt, normalt udseende osv, så kan jeg ikke det der med piger ret godt.
Det værste er nok tanken om nu folk synes man er underlig fordi man ikke har nogle erfaringer. Jeg føler mig ikke underlig. Har haft en normal opvækst, er aldrig blevet mobbet, og er generelt rimelig populær. Har tit fået at vide jeg er sjov osv. men pigerne, dem kan jeg ikke finde ud af.
Jeg tror vi skal være lidt mere direkte. Vise vores interesse overfor de piger der virker interesserede 100%. Sådan de ikke er i tvivl overhovedet. Jeg tror nemlig det er derfor de skrider væk igen, når vi først får dem i tale.
Der er HÅB! Gu fanden er der så!
Comment af peter december 22, 2008 @ 12:47 am