En jomfrus bekendelser

Det værste ved ikke at have nogen erfaring med sex eller forhold i en alder som min (for øjeblikket 24), er ikke manglen på en sexpartner. Liderligheden kan man trods alt gøre noget ved selv. Nej, det værste er manglen på nogen at holde om, nogen bare at være sammen med – kort sagt nogen at elske.

Det er en følelse der er svær at beskrive. Det er som om der er en indre uligevægt, et tomt sted inden i, hvor der burde have været noget. I de få tilfælde, hvor jeg har fået små smagsprøver på hvad jeg går glip af, har det været som om jeg følte mig mere fuldendt, mindre urolig og som om en tung byrde var fjernet fra mine skuldre – en sjælden følelse af lethed, som jeg ikke har oplevet i andre situationer.

Det er ikke manglen på sex der går mig på – nej, det er trangen til at opleve noget så banalt som at ligge med armen om en sød pige, lade fingrene løbe gennem hendes hår, og bare nyde hinandens selskab, der piner mig mest. Desværre findes der så vidt jeg ved ingen måde at tilfredsstille denne trang på, ud over rent faktisk at finde en sød pige.